Vi kan med stor glæde byde Sharathji velkommen til København næste sommer til august, hvor han fra fredag 11. til tirsdag 15. august vil undervise 5 morgenklasser og en konference lørdag eftermiddag. Du kan møde Sharathji både som begynder, øvet og erfaren udøver af Astanga yoga, når han vil føre os gennem praksissen og stillingerne i sin nærværende og rolige stil.
Der er åbent for tilmelding.
Sharathji starter sin Europa tour i London, og i København er vi værter for ham i ugen efter med en 5 dages workshop. Du kan se alle workshops med hovedstæder og datoer på sharathjoistour.eu
Efter København giver Sharathji en hel uges workshop i Stockholm. For første gang skal Sharathji dernæst til Rom, hvor det selvfølgelig er Susanna, der er vært og står for den 4 dages workshop. Info om Rom
Sidste stop er Madrid, hvor Sharathji underviser den første uge i september.
Sharath Jois er Astanga yogaens mester, som vi med respekt kalder Sharathji. Han underviser årligt hundredevis af astangaudøvere på SYC i Mysore, hvor deltagere fra hele verden rejser til – og nu kan du møde ham i København. Han er den mest avancerede udøver i verden med regelmæssig praksis af alle Astangayogaens seks serier.
I 2015 blev R. Sharath Jois af sādhu’erne i den hellige by Uttarkashi i Indien med hengivenhed tilskænket titlen Paramaguru. De udtrykte på denne måde respekt for ham og hans rolle, som bærer af Astanga yoga traditionen i rækken af traditionelle lærere, guruparamparā.
Vi glæder os til at se og gense jer alle – Yoga is family!
Namasté Susanna Finocchi & Jens Bache Astanga Yoga of Copenhagen